Kropsterapi / BodyRestart i København

Filosofien i BodyRestart-kropsterapi er, at kroppen husker de traumer – psykiske som fysiske – der livet igennem sætter deres aftryk i kroppen. Disse traumer kan frigøres både fysisk og psykisk ved at blive adresseret og behandlet gennem vores kropsterapi, der udspringer af BodyRestart filosofien. Behandlingsmetoden er for alle børn og voksne, unge som gamle.

Kropsterapien bruges ofte af folk med led- og muskelsmerter, performance- eller præstationsangst, stress og lignende, men er i lige så høj grad velegnet til at holde sig vedlige.

BodyRestart-kropsterapien benyttes til vedligeholdelse, forebyggelse eller til at komme i bedre form, men ikke mindst bruges den af mennesker, der skal præstere eller performe under stort pres eller belastning. Derimod er behandlingsmetoden ikke så velegnet for mennesker, der er stærkt psykisk belastet eller for personer, der har genetisk betingede fysiske defekter. I nogle tilfælde kan behandlingen dog virke lindrende.

BODYRESTART-KROPSTERAPI ER FOR ALLE

Og ikke mindst for alle inden for sportens verden, musikere og andre performancefolk med fysiske skader og psykiske udfordringer. Behandlingsformen er for klienter, der har været udsat for fysiske traumer såsom trafikulykker, sportsulykker eller eneulykker. Kropsterapien henvender sig til virksomheder, hvor man har ensidigt eller stillesiddende arbejde, og den er for dem, der ønsker forebyggelse af forskellige motoriske problemer.

 

Kropsterapi frigør, hvad kroppen husker

Filosofien i BodyRestart er, at kroppen husker, og at traumer kan frigøres både fysisk og psykisk ved at blive behandlet. Under behandlingen er der fokus på bl.a.:

  • Led 
  • Muskler og muskelhæfter
  • Zonepunkter 
  • Meridianer 
  • Organer og belastninger af disse
  • Psykiske og fysiske traumer samt deres aftryk i kroppen 

Endelig er der ledfrigørelse af led over hele kroppen, men især er nakke- og rygdelen vigtig, da hvirvlerne og deres spændingstilstand og nerveforbindelse til organer i høj grad er med til at fortælle kroppens historie og sige noget om, hvor der er brug for frigørelse.

Kropsterapi bodyrestart body sds

Lige efter behandlingen kan du føle dig alt fra lettet, glad og energifyldt til træt, stille og trist – men du vil ofte mærke en meget stor følelse af kropskontakt. På længere sigt vil du kunne opleve, at smerter og spændinger slipper, at skader udbedres, og at du oplever større ro, selvaccept og mindre stress.
 

"Værdien af at kunne trække på den faglige viden og den kompetence, BodyRestart har og deler ud af ved behandlingen, er for mig af så stor betydning, at jeg kunne ønske samme mulighed for alle, der generes af smerter eller "problemer" i sin hverdag.", Dorte, BodyRestart-klient.

Højt fagligt niveau med BodyRestart

Kropsterapeuterne i BodyRestart er uddannet hos Body-sds, der er et dansk system udviklet af Erland Hartung, Ole Kåre Føli og Bengt Valentino. I BodyRestart forventes det, at terapeuten altid er på et fagligt og etisk højt niveau samt jævnligt videreuddanner sig.

Kropsterapien i BodyRestart er tæt knyttet til en række andre behandlingsformer såsom dybdemassage, fysiurgisk massage, oliemassage, fysioterapi, kranio-sakral-terapi, zoneterapi, den kinesiske filosofi vedrørende meridianbaner, ligesom der fordres stor viden om anatomi, fysiologi og patologi på sygeplejerske-niveau.

 

BodyRestart-træning

Som støtte til BodyRestart-kropsterapi har vi udviklet en træningsform, BodyRestart-træning, som både nedbryder gamle skader og genopbygger kroppens naturlige konstitution. Træningsformen kan således også benyttes forbyggende eller til at komme i bedre form.